Kunsthal Vejle er et kunstnerdrevet udstillingssted for dansk og international samtidskunst. Udstillingsplatformen består af Den blå automat på Banegårdspladsen 7100 Vejle og RUM 21 på Borgvold 16 A 7100 Vejle, hvor kunsten kan opleves 24/7. Kunsthal Vejle viser i løbet af året stedsspecifik kunst i Vejles byrum og landskaber.
Kunsthal Vejle stiller RUM21 til rådighed for artist in residence forløb, hvor kunstnere kan fordybe sig i deres kunstneriske praksis og skabe værker, der udstilles i lokalsamfundet. Kunsthal Vejle bidrager, hvis det ønskes, til at facilitere kunstevents, performances og kulturmøder.
Kunsthal Vejle drives af Sanne og John Juhler Hansen. Den kunstneriske profil og kvalitet sikres gennem kunsthallens Advisory Board.